Lidt brohistorie
Fra planke til Storebæltbro

Billede af J. C. Dahl af broen over Tryggevælde år ca. 1815

Danmark er et land med mange smukke broer. De ofte både karakteristiske og flotte broer er en del af vores infrastruktur, men også en del af vores kultur og en del af vores landskab. Broen og det landskab, den hviler i, rummer et indtryk, en historie og en oplevelse.

En bro forbinder to punkter og overvinder derved en forhindring. En smuk og enkel opgave, som er blevet en naturlig del af livet på jorden. Broer kan med lidt god vilje betragtes som et fysisk symbol på foreningen af natur og civilisation. Fra den første planke blev lagt over et vandløb og til i dag, hvor Storebæltsbroen og Øresundsbroen står som nationale monumenter, har brobyggerkunsten gennemgået en forbavsende udvikling.

Danmarks ældste, større, kendte bro er Ravningebroen - en 760 meter lang og 5,5 meter bred bro, der blev bygget over Vejle Ådal af vikingerne ca. 980 . Selv om broen ikke kan måle sig med romernes broer, så var det alligevel et imponerende byggeri. Historikerne under sig imidlertid over, at broen aldrig blev vedligeholdt. Man formoder derfor, at broen blev bygget, som led i en krigs- eller forsvarstrategi. Det kunne være årsagen til, at broen fik lov til at forfalde, da den havde udtjent sit formål. I dag er et kort stykke af broen genopført, for at give de besøgende indtryk af det imponerende byggeri.

I middelalderen var trafikken gennem landet meget begrænset. De store nationale veje lå på højderyggen i landskabet, hvor man kunne færdes uden at skulle krydes får mange vandløb. Hærvejen langs vandskellet på Jyllands højderyg har været benyttet siden oldtiden. De åer, moser og vandløb man ikke kunne kommen uden om måtte krydes enten gennem vadesteder eller via broer. De fletse broer var imidlertid kun primitive træbroer, som blev udskiftet, når de var udtjente. Derfor har den tidlige brobyggeri i Danmark ikke efterladt mange spor i landskabet.

Behovet for store broer i Danmark var mindre end i Sydeuropa, hvor store floder skærer sig gennem landet. Alligevel var broerne vigtige også i middelalderen. Stednavne som Holstebro og Hobro vidner om, hvordan byerne voksede sig store der, hvor åerne kunne krydses.

I udlandet fandtes hellige brobyggerselskaber. Broerne var noget særlig, og blev beskrevet i litteraturen. Sådan var det ikke i Danmark, dog fortæller Saxo om slaget ved Værebro, så allerede den gang i den tidlige middelalder, må der have været en berømt bro på stedet. Broen nævnes i flere sagn og endda i udenlandske kilder. Man ved imidlertid ikke, hvordan den har set ud, da de spor man har fundet efter broen ikke røber, hvordan selve broen har set ud.

Nær Viborg findes der spor efter en af de ældste stenbroer i Danmark. Det er Løvel Broen, som man har fundet fundamentet fra samt flere sten fra selve broen. Herunder også stikbuestenen med en latinsk inskription, man ikke har kunnet tyde. Udover Løvelbroen er den vestlige bue af broen ved Hammershus på Bornholm den eneste bevarede rest af en rigtig middelalderbro.

Nogle af de tidligste broer der omtales i danske kilder er Køge Bro 1616 og Kolding Bro mellem kongeriget og hertugdømmerne. Kolding Bro omtales også i udenlandske kilder, fordi toldafgiften over broen skaffede store indtægter til staten. "Samme bro er Danmark og kronen så god som et sølvbjerg om året" skriver Jens Wolff i midten af 1600-tallet.

De ædlte stenbroer som stadig står, stammer primært fra 1700 tallet, nogle få måske endda fra 1600-tallet. Gammel Skæremølle Bro er nok den ældste, men det er uovervindelige, da man ikke har kunnet datere broen med sikkerhed. En anden af de helt gamle broer er Hvælvingebroen over Susåen ved Herlufsholm. Engang troede man, at de kendte gamle broer ved hærvejen stammede fra middelaldren, men senere har man fundet ud af, at de "kun" er omkring 200 år gamle.

De broer der omtales på denne side stammer fra 1700 og 1800-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet udvikler brobygning sig, og forhindringer der før syntes umulige, kunne nu pludselig krydses af moderne broer. Det er imidlertid en helt anden historie, som man kan læses mere om i min bog "Kort og godt om danske broer". Bogen fortæller nemlig alle de større danske broers historie.

Kilder  
  • Kort og godt om danske broer af Lars Bugge
  • Broer og færgestæder i Danmark - Turistårbogen 1984
  • Danske Veje - Turistårbogen 1964