Løvel Bros gåde

Løvel Bro krydsede Skals Å ca. 15 km. nord for Viborg. Broen blev opført i den tidlige middelalder og stod sandsynligvis ikke særligt længe. Broen kendes ikke fra nogen skriftlige kilder, og alt hvad man ved om broen, stammer fra de arkæologisk spor. Herfra ved man, at broen var en smuk udført buebro af kvadersten med tre gennemløb, dvs. med to bropiller i åen. Et stykke af broruin er frilagt, så man kan se det gamle brofundament.

Løvel Bro var sandsynligvis Danmarks første buebro. Det kan forekomme lidt mærkeligt, at en så smuk og måske endda nyskabende bro blev opført langt fra kongernes residens og tilmed over en mindre å. Forklaringen kendes ikke, men det magtfulde bispesæde i Viborg må have været indblandet.

Det spændende ved broen er, at man har fundet en buesten med broens indskrift. Mærkeligt nok er det imidlertid endnu ikke lykkedes at tyde skriften med sikkerhed. Indskriften er på fire linier, men anden linie er kun halv og synes presset ind mellem første linie og tredje linie, som var den først tilføjet senere.

Der findes en sjov debat fra 1940’erne mellem cand. mag J. C. Hansen og civilingeniør Vilhelm Marstrand om tydningen af teksten og dateringen af broen. Hele nøglen til datering ligger i identificering af hvilken Kong Erik, der omtales på stenen. J. C. Hansen mener, at inskriptionen skal oversættes som følger:

"I Viborg-bispen Peder den II's tid byggede Kong Erik denne buebro”

J. C. Hansen mener derfor, at der må være tale om Erik Menved (1286-1319), som levede samtidig med Viborg-bispen.

Vilhelm Marstrand er derimod overbevist om, at den fundne buesten kun er en af to sten med inskriptioner. Han tror med andre ord, at teksten forsætter på en anden og forsvunden sten. I hans indlæg bruger han så meget energi på at modbevise J. C. Hansens teori, at hans egne konklusioner næsten forsvinder. I et indlæg fra 1941 fremfører han argumenter for, at der må være tale om Erik Emmune (1134-1137). I et senere indlæg ændrer han dog sin argumentation i retning mod Erik Plovpenning (1241-1250).

Den underholdende debat handler om latinske stavemåder, versemåder, målefod og historie. I høflige fraser angriber de to skribenter hinanden på det groveste (i det lokalhistoriske tidsskrift Historisk Samfund for Viborg Amt (årgang 1941 og 1945))

Jeg er ikke bekendt med nyere forsøg på at tyde inskriptionen, så der skal her lyde en opfordring til sagkyndige, der har evner og lyst til at løse mysteriet. Stenen findes på Viborg Stiftsmuseum.